Kontakt vores
kundeservice
telefonisk på
32 12 76 76
Se åbningstider
 Strandbeliggenhed  Gratis internet
 Ridderstemning   All Inclusive (tilkøb)
 Stort poolområde  Spa
 Strandbeliggenhed
 Gratis internet
 Ridderstemning
  All Inclusive (tilkøb)
 Stort poolområde
 Spa
Vejr og klima Bedømmelse
(Opdateres dagligt) (0 bedømmelser)

Ridderstemning og egen sandstrand

Med rustninger i hallen, pompøse møbler og malerier med lanser og heste på væggene byder firestjernede Le Chateau Lambousa velkommen til en ferie i ridderlige omgivelser. Hotellet er indrettet som et slot og smukt beliggende kun tre minutter fra sin egen sandstrand. På Le Chateau Lambousa bor du på et hotel, der skiller sig ud fra mængden.

Ridderstemning

Allerede ved ankomsten bliver det klart, at Le Chateau Lambousa ikke er som alle andre hoteller. Den smukke bygning med tårne ligner et slot og indrammer smukt gårdspladsen i midten, der er indrettet som poolområde. Ridderstemningen fortsætter inden for dørene, hvor både møbler, kunst og den øvrige indretning forstærker fornemmelsen af at være på et af fortidens slotte.

Rummelige værelser med WI-FI

Værelserne på Le Chateau Lambousa er indrettet med respekt for ridderstilen på resten af hotellet. Der er god plads på de hele 28m2 store værelser, som alle har egen balkon med udsigt til hotellets poolområde i den hyggelige gårdsplads. Har du behov for at holde dig opdateret under opholdet, kan du benytte dig af hotellets gratis WI-FI, som er standard på alle værelser.

Spa, stort poolområde og egen sandstrand

Le Chateau Lambousa har fitnesscenter og egen spa, hvor du blandt andet kan nyde en afslappende massage. Vil du bade og nyde solen, kan du enten slappe af på liggestolene ved hotellets store poolområde eller besøge hotellets egen sandstrand, Camelot Beach Club. Der afgår gratis shuttle bus to gange om dagen til stranden, men den ligger kun tre minutter væk, så en spadseretur fra hotellet til stranden er absolut også en mulighed. Der er entré på Camelot Beach Club, men ikke for hotellets gæster, der har fri adgang. Foruden en dejlig sandstrand med masser af parasoller og liggestole har Camelot Beach Club en hyggelig strandbar, hvor en forfriskning eller to kan nydes efter badeturen. Mod betaling er der desuden mulighed for at prøve kræfter med forskellige vandaktiviteter som jetski, bananbåd og dykning.

Et hotel for både par og børnefamilier

Le Chateau Lambousa ligger i flotte naturomgivelser i Lapta ved Nordcyperns nordkyst. Det originalt indrettede ridderhotel henvender sig både til par og børnefamilier, der vil have en afslappende ferieoplevelse i unikke rammer. Morgenmad er inkluderet i opholdet, og All Inclusive kan tilkøbes.

Prisliste

Pax:
Afrejse:
Afrejse fra og med:
Søg
Pax:
Afrejse:
Afrejse fra og med:
Søg