Billige afbudsrejser, last minute rejser, restpladser og gode tilbud er alt sammen noget, der kan give ferieglæden en ekstra stjerne sammen med sol og strand. Hvis du kan rejse på udvalgte datoer, så har vi afbudsrejser fra København og Billund. Uanset om du foretrækker All Inclusive eller bare virkelig gerne vil afsted, så finder du alle vores billigste afbudsrejser til både Nordcypern og Tyrkiet her.

Afbudsrejser til sol og strand, kultur og natur
Vi har afbudsrejser til Nordcypern og afbudsrejser til Tyrkiet, for begge steder er oplagte rejsemål for både sol og strand, kultur- og naturoplevelser, uanset om du rejser i sommerferien eller uden for højsæsonen. Med blot et øjebliks betænkningstid kan en billig afbudsrejse derfor være billetten til dit næste ferieparadis.

Restpladser til Nordcypern
Afbudsrejser til Cypern, nærmere bestemt afbudsrejser til det nordlige Cypern, finder du først og fremmest her hos os, for som specialist i rejser til Nordcypern kan vi prale af at have rigtigt mange gode rejser til denne helt unikke destination, hvor tiden står stille, og der stadig er langt færre turister, end man møder på mange andre Middelhavsdestinationer. Samtidig har Nordcypern sol, strand, et par tusinde års fascinerende kulturhistorie og storslået natur med skovkædte bjerge, gyldne strande og ynglende havskildpadder.

Last minute til Alanya
Afbudsrejser til Tyrkiet er nyt hos os, og med Alanya på årets rejseprogram glæder vi os til at tilbyde ekstra billige billetter, når vi har restpladser til Tyrkiets riviera, som Alanya ofte kaldes. Destinationen er blandt danskernes foretrukne rejsemål, for ud over sol og strand byder denne tyrkiske turistperle på smaragdrønne floder, hemmelige vandfald og spændende kulturhistorie. Kort sagt – et væld af forrygende ferieoplevelser for enhver smag.

Dobbeltklik på et godt tilbud, og pak feriekufferten
Det er nemt og hurtigt at bestille en afbudsrejse hos os. Listen giver dig et hurtigt overblik over restpladser måned for måned. Priserne opdateres flere gange i døgnet, og du kan se de vigtigste detaljer for hver rejse. Finder du et tilbud, der lyder godt, så behøver du bare dobbeltklikke og bestille det antal billetter, du har brug for. Så er du klar til at pakke kufferten og tage ud i det blå.

Afbudsrejser er gode tilbud til de hurtige
Enkelte restpladser kender vi allerede i god tid, men vores afbudsrejser tilbydes altid i begrænset antal, og ofte er der tale om meget få pladser, så det er en god idé at slå til, når du finder en rejse, der passer dig.

Billige afbudsrejser fra København og Billund
Turistrejser har billige rejser fra både København og Billund, og på listen over afbudsrejser kan du hurtigt se, hvilken lufthavn dit fly letter fra. Hvis prisen og datoen på din drømmerejse passer bedre, så er du mere end velkommen til at køre på tværs af Danmark – vi står klar til at ønske dig god ferie, lige meget hvor din rejse begynder.

Hvad er inkluderet i din afbudsrejse?
Hos Turistrejser er du altid sikret både flyrejse og hotel, når du bestiller din afbudsrejse. Det gælder, anset om du rejser i sommerferien eller uden for højsæsonen. Priserne på vores afbudsrejser er angivet pr. person i delt dobbeltværelse. Vilkår herudover er forskellige på de enkelte hoteller. Læs derfor altid beskrivelsen af det konkrete hotel på den rejse, du vælger.

Billige afbudsrejser med morgenmad eller All Inclusive?
Når det gælder afbudsrejser, kigger de fleste af os først og fremmest på prisen. Alligevel kan det være en god idé at gøre sig nogle tanker om, hvilke måltider der er inkluderet. Under hvert hotel kan du læse, om der er inkluderet Morgenmad, Helpension, Helpension Plus eller All Inclusive. Læs faktabeskrivelsen ved hvert hotel, for at se detaljerne i det konkrete tilbud.

Ring til vores kundeservice for et godt råd
Hos Turistrejser er holdningen, at hver eneste rejse skal være en drømmeferie. Derfor sidder vi klar og giver meget gerne gode råd, når du bestiller din afbudsrejse. Er du det mindste i tvivl om destination, hotel eller andet i forbindelse med din rejse, så skriv til os på kundeservice@turistrejser.dk, eller ring på telefon 32 12 76 76.

Vis mere»
Pax:
Afrejse:
Afrejse fra og med: