Grupperejser er nemt og bekvemt

Når du rejser med Turistrejser, sørger vi for alt på jeres rejse – uanset om det er den store familie, firmaet, cykelklubben eller venneflokken, du skal af sted med. Vi har specialiseret os i rejser til Nordcypern og kan skræddersy din grupperejse efter dine og gruppens ønsker og behov. Derfor kan du roligt læne dig tilbage og nyde solens lune og de behagelig omgivelser, mens vi tager os af alt det praktiske omkring rejsen. Det mener vi, giver både dig og dine rejsefæller de bedste rejseoplevelser.

Tag på grupperejse året rundt

Turistrejser arrangerer grupperejser hele året, uafhængig af vores faste sæsonafgange. Cypern har behagelige temperaturer året rundt og et væld af natur-, kultur-, og ferieoplevelser venter jer, uanset om i rejser forår, sommer, efterår eller vinter. I kan oven i købet være fleksible omkring rejselængden. Det betyder, at I kan komme af sted præcis hvornår og hvor længe, det passer jer bedst. I får naturligvis samme gode service året rundt og vi arrangerer gerne udflugter og oplevelser på rejsemålet, der er tilpasset både gruppens ønsker og årstidens unikke muligheder.

I forårsmånederne springer alting ud, og et imponerende blomsterflor og dyreliv gør foråret oplagt til bjergvandring i det frodige landskab. Så hvorfor ikke tage seniorgruppen med på vandreferie eller tage på fuglekig med naturforeningen på Cypern i marts, april eller maj? Sommeren er perfekt til bade- og ferie-oplevelser, og på Turistrejsers hoteller kan flere genrationer nyde en afslappet ferie sammen under sydens sol. Efterårets og vinterens lidt mildere temperaturer giver mulighed for både aktiv ferie og kulturoplevelser blandt Nordcyperns mange historiske seværdigheder og bjergfyldte natur. Perfekt for studierejser, firmaudflugt eller cykelferie med hele vennegruppen. Der er et væld af muligheder på Cypern for alle grupper, og I kan naturligvis gå på jagt i fordums tids myter og ruiner, såvel som nyde både strandaktiviteter og naturoplevelser året rundt. Turistrejser sørger for, at alle i gruppen oplever det bedste af Cypern, uanset hvornår på året I rejser.

Nordcypern er Cypern, når det er bedst – også til Grupperejser

Hos Turistrejser er vi vilde med Nordcypern, med den rå natur, fascinerende historie og gæstfri lokalbefolkning. Cypern er en delt ø, og mens den sydlige del både kultur- og ikke mindst prismæssigt minder om det øvrige Sydeuropa, byder Nordcypern på et eksotisk, velsmagende køkken, autentiske shoppeoplevelser, tyrkiske bade og lavere priser. Blandt andet derfor er det oplagt at lade grupperejsen gå til den nordlige del af øen. Turistrejser er specialister i rejser til Nordcypern og vores kendskab til destinationen er stor. Derfor kan vi rådgive om, og sammensætte grupperejser, som matcher lige præcis jeres interesser og rejseønsker. Det gælder også, hvis I ønsker, at jeres rejse skal have et særligt fokus.

Grupperejser med særligt fokus

Har dig og dine rejsefæller en særlig interesse til fælles, kan I lade dét være jeres fokus for rejsen. Måske samles I om jeres fælles passion for golf, interessen for kulturhistorie eller måske holder hele familien af, at være aktive. Turistrejser arrangerer gerne jeres grupperejse, så den giver jer de bedste oplevelser for hele gruppen – uanset om det er vandreture, vandaktiviteter eller religionshistorie I dyrker. Så er I sikret en rejse, som giver endnu flere oplevelser til gruppen og styrker jeres fællesskab.

Gør familieferien til en grupperejse – og nyd fordelene

Ønsker du at samle børn og børnebørn så hele familien kan nyde hinanden under solen, langt fra hverdagen herhjemme? Så er Nordcypern måske stedet at gøre det. Her kan I holde en afslappet eller aktiv ferie for hele familien, afhængig af, hvad I foretrækker. Vi tilbyder et bredt udvalg af indkvarteringsmuligheder fra store resorts med Aqua Parks og All Inclusive over idylliske, stemningsfyldte boutiquehoteller til familiedrevne hoteller, der emmer af lokal atmosfære. Rejser I for at fejre stor fødselsdag, bryllupsdag eller lignende, hjælper vi gerne med at planlægge festmiddag under jeres ophold. Når I rejser som gruppe, sørger vi for privat bustransport på både ud- og hjemrejsen, og rejser I uden for højsæsonen, rejser du, som vært, helt gratis!

Grupperejser er også for virksomheder

En firmarejse kan både bruges som fagligt indspark og til at styrke arbejdsglæden og sammenholdet i virksomheden. Lader I Turistrejser stå for jeres firmarejse, sørger vi for at alt omkring rejsen sker gnidningsløst – fra bustransfer mellem lufthavn og hotel, til indkvartering og oplevelser på destinationen. En grupperejse kan også arrangeres, hvis du eller virksomheden ønsker at afholde en konference. Vi tilbyder forskellige hoteller, der byder på både konferencefaciliteter, god mad og strandbeliggenhed eller naturomgivelser, alt efter jeres ønsker. Vi samarbejder med både mindre hoteller, der ligger i rolige omgivelser og rummer mindre mødelokaler samt med større hoteller, der kan tilbyde store konferencelokaler og All Inclusive. Vi hjælper gerne med at finde dét hotel, der matcher jeres virksomhed og arrangement bedst.

I er altid velkomne til at kontakte os, hvis I drømmer om en grupperejse. Fortæl hos lidt om jeres ønsker og behov, så laver vi et uforpligtende tilbud. Ved I endnu ikke om en grupperejse er noget for jer, så tøv endelig ikke med at skrive med spørgsmål eller forespørgsler, så guider vi jer til den rette beslutning.