Kontakt vores
kundeservice
telefonisk på
32 12 76 76
Se åbningstider
   
   
   
 
 
 
 
 
 
Vejr og klima Bedømmelse
 21°C
(Opdateres dagligt) (0 bedømmelser)

Nyt 5-stjernet luksusresort i ekstravagant design og med overdådig Ultra-All-Inclusive samt flere restauranter. Resortet har eksotisk anlagte pools med palmer og pinjetræer mellem værelsesfløjene. Alle værelser har balkon, og resortet nyder en enestående placering i den historiske Famagusta-region med direkte adgang til skøn, privat sandstrand med charmerende badebro. Resortfaciliteterne er i ypperste kvalitet med tennisbane, spa, veludstyret fitness, kasino, m.v. og hele sommeren desuden underholdning og dykkerskole.

Beliggenhed

Resortet befinder sig på den sydlige kyst af Karpazhalvøen med ca. 40 km til den historiske by Famagusta og er omgivet af kilometerlange, gyldne sandstrande og en uforstyrret natur, som er helt enestående med bl.a. vilde æsler og ynglesteder for havskildpadder. Området omkring Bafra er et af Cyperns mest eksklusive område, og hotellet er opført i 2018.

Lækker privat sandstrand med badebro – og eksotisk anlagte pools

Concorde Luxury Resort breder sig over et næsten tropisk anlagt område med tyrkisblå pools, der slynger sig mellem havens bananpalmer, og stedet kan prale af en privat strand med gyldent sand sin helt egen charmerende badebro af træ, hvor indbydende liggestole for enden giver frit udsyn til havets tyrkisblå bølgeskvulp. På strandområdet er der mulighed for fine, skyggefulde pavilloner, og hele sommeren tilbyder resortet et væld af sport- og vandaktiviteter samt dykkerskole.

Ultra-All-inclusive med drikkevarer døgnet rundt

Resortet tilbyder en udsøgt, åben buffet til morgenmad, frokost, aften og midnat. Ud over kolde og varme drikkevarer er der inden for Ultra-All-inclusive flere temabuffet'er at lade sig friste af, fx vegetar-, diæt- og børnebuffet med mange, lækre retter. Hver eftermiddag nyder gæsterne desuden en Tea Time Buffet med kager og små, delikate sandwiches. Ud over Ultra-All-inclusive rummer resortet ikke mindre end 6 a lá carte restauranter samt adskillige barer og et kasino i de luksuriøse omgivelser.

Store dobbeltværelser med balkon og mulighed for havudsigt

Resortet byder sine gæster velkommen med lidt lækkerier på værelset ved ankomsten og tilbyder rummelige dobbeltværelser med egen balkon, aircondition og lækkert badeværelse med spa-produkter. Herudover er det med forbehold for pladsmuligt at tilkøbe udsigt over Middelhavet. Alle værelser og fællesarealer er desuden udstyret med gratis wi-fi for gæsterne.

Wellness og spa samt fitness og tennisbane

Indendørs byder resortet på et luksuriøst wellnessområde og spa med tyrkisk bad og sauna samt muligheder for en bred vifte af inspirerende behandlinger lige fra Ayurvedi og massage til sne-fontæne og dampbad. Gæsterne kan desuden frit benytte resortets flotte fitnesscenter med udstyr til cardio- og styrketræning, ligesom der er mulighed for at spille tennis.

Udflugtsmuligheder

Resortet ligger på Karpaz-halvøen, som er berømt for sine gyldne sandstrande og for den rå og uberørte naturmed gamle ruiner, vilde æsler og yndige landsbyer, hvor tiden står stille. Som oplagt udflugtsmål få kilometers kørsel mod syd ad kystvejen ligger desuden byen Famagusta, hvor middelalderen træder frem med stablede kanonkugler ved den imponerende bymur, med Othellos Tårn og Lala Mustafa Pashas prægtige moske, der er bygget på resterne af Skt. Nicholas Cathedral.Turistrejser tilbyder flere udflugter med turbus og rejseguide til hoteldøren og er altid gerne behjælpelige med at arrangere billeje med korrekt forsikring efter individuelt behov.

Pension: Ultra-All-Inclusive

Prisliste

Afrejse
Rejselængde
Afrejse dato
Pax
2 Voksen
Voksne
-2+
Børn
-0+
Børnenes alder
Prisen gælder for alle rejsende og kan ændre sig, indtil du har gennemført bestillingen.
Pris i alt DKK ,-