done
Kontakt vores
kundeservice
telefonisk på
32 12 76 76
Se åbningstider
 Strand beliggenhed  Stort poolområde
 Helpension+ indgår  Høj hotelstandard
 Spa  Internet
 Strand beliggenhed
 Stort poolområde
 Helpension+ indgår
 Høj hotelstandard
 Spa
 Internet
Vejr og klima Bedømmelse
(Opdateres dagligt) (0 bedømmelser)

Lækkert luksushotel med smukt anlagt sandstrand

En ferie i skønne omgivelser venter på femstjernede Cratos Premium Hotel, som med flotte værelser, smukt anlagt sandstrand, stort spa-, fitness- og wellnessområde og adskillige a la carte-restauranter indbyder til forkælelse. Cratos Premium Hotel er hotellet for dig, der sætter pris på komfort og kvalitet hele vejen rundt.

Smukt anlagt sandstrand

Når du bor på Cratos Premium Hotel er stranden altid i gåafstand, for Cratos Premium Hotel har anlagt sin egen sandstrand lige foran hotellet. Her venter liggestole og parasoller på hotellets gæster, som kan nyde solen, sandet og Middelhavets bløde bølger og blå nuancer et stenkast fra deres værelser. Kaster du blikket væk fra havet, kan du se Femfingrebjergenes toppe, som danner et flot bagtæppe bagved hotellet. Foruden sandstranden har Cratos Premium Hotel et behageligt poolområde, som ligeledes indbyder til afslapning, måske med en drink fra hotellets velplacerede poolbar.

Lækre værelser

Værelserne på Cratos Premium Hotel er moderne indrettet i rolige toner og har udsigt til enten havet, poolområdet eller bjergene. Der er gratis Wi-Fi på værelserne, så har du brug for at holde dig opdateret, kan du let få forbindelse døgnet rundt. Har du brug for et bad efter ankomst, kan du slappe af i karbadet på badeværelset, inden du ifører dig badekåben, som hænger og venter på dig.

Fire a la carte-restauranter

Når du bestiller ferie på Cratos Premium Hotel, er hotellets Helpension+ program med i prisen. Programmet inkluderer morgenmad, frokost og middagsbuffet, samt forskellige kulinariske temaer tilberedt i hovedrestaurantens udendørsområde (sommer). Lokale drikkevarer med og uden alkohol er inkluderet under måltiderne. Hotellet byder desuden på adskillige barer, en bager, en cafe, en pub og fire a la carte-restauranter. De tre af dem fokuserer på lækre specialiteter fra det tyrkiske køkken, mens den fjerde serverer fristende italienske retter.

Spa, fitness og wellness

Cratos Premium Hotel har et stort spa-, fitness-, og wellnessområde, som indbyder til afslapning, nydelse og forkælelse. Her er blandt andet tyrkisk bad, sauna, damprum og jacuzzi, som er gratis at anvende, og hotellets erfarne massageterapeuter tilbyder mod betaling en lang række hud- og massagebehandlinger. I fitnessafdelingen kan du holde formen ved lige med blandt andet yoga, step, og pilates.

Kasino

Cratos Premium Hotel har sit eget kasino, hvor gæsterne om aftenen kan prøve lykken. Kasinoet har over 250 blinkende spillemaskiner og mere end 30 spilleborde, hvor dealere står klar til at give kort og dreje rouletten.

God beliggenhed

Cratos Premium Hotel ligger blot fem kilometer fra Kyrenia, som med sine historiske seværdigheder, hyggelige torve og livlige gader er områdets naturlige centrum. Besøg for eksempel Kyrenias hesteskoformede havn, eller gå på opdagelse i byens spændende butikker.

Pension: Helpension+. (Morgenmad, frokost og middagsbuffet, samt forskellige kulinariske temaer tilberedt i hovedrestaurantens udendørsområde (sommer). Lokale drikkevarer med og uden alkohol er inkluderet under måltiderne.

Prisliste

Pax:
Afrejse:
Afrejse fra og med:
Søg
Pax:
Afrejse:
Afrejse fra og med:
Søg