Kontakt vores
kundeservice
telefonisk på
32 12 76 76
Se åbningstider
   
   
   
 
 
 
 
 
 
Vejr og klima Bedømmelse
 28°C
(Opdateres dagligt) (0 bedømmelser)

Charme og sjæl midt i Kyrenia

I mere end 70 år har Dome Hotel har budt gæster velkommen i det centrale Kyrenia, hvor det charmerende hotel for længst er blevet en naturlig del af bybilledet. Dome Hotel ligger helt ud til havet, og den smukke havudsigt kan blandt andet nydes fra hotellets terrasser og swimmingpools. Et godt udgangspunkt for en ferie med alt inden for rækkevidde.

Fantastisk placering

Dome Hotel ligger i gåafstand fra Kyrenias væld af butikker, restauranter, tavernaer og historiske seværdigheder. Samtidig ligger hotellet helt ud til kysten og er indrettet med havudsigten for øje. Den unikke kombination gør det muligt for Dome Hotels gæster at være tæt på Kyrenias mange oplevelser uden at gå på kompromis med den fantastiske udsigt til Middelhavet.

Værelser med balkon og gratis wi-fi

Værelserne på Dome Hotel er hyggelige. Indretningen er simpel, men smagfuld, og alle værelser har egen balkon, hvorfra udsigten til enten bjergene eller havet kan nydes. Selv om Dome Hotel er mere end 70 år gammelt, er hotellet fulgt med tiden har har gratis wi-fi på alle værelser.

Pool ud til havet

Dome Hotel har to swimmingpools, hvoraf den ene er en almindelig pool med ferskvand, mens den anden er en naturlig pool, som består af store sten og ligger helt ud til havet. Den naturlige stenpool er fyldt med havvand og er en sjov variation fra almindelige swimmingpools. Melder tørsten sig på badeturen, kan et besøg i Dome Hotels poolbar anbefales. Poolbaren ligger ved den traditionelle pool. Den traditionelle pool har desuden en børnesektion, hvor de mindste kan pjaske i vandet.

Barer, restauranter og kasino

Dome Hotels barer og restauranter tilbyder et varieret udvalg af mad og drikkevarer. På The Green Hall kan gæsterne vælge fra restaurantens a la carte-menu, mens den charmerende Anchor Restaurant, som er placeret på en lille ’halvø’, næsten helt omgivet af vand, tilbyder retter med fisk og skaldyr. Efter maden kan en kop kaffe eller en drink nydes på The American Bar, Café Bar eller på hotellets kasino.

Pension: Morgenmad indgår i prisen.