
Karpaz-tur
Cyperns længste og fineste strand, hvide sandbakker og glasklart hav så langt øjet rækker, uberørt natur, skildpadder, vilde æsler, ældgamle kirker, fred, ro og fugle på træk. Velkommen til Karpaz.

Kyrenia-tur
Se en storslået 360 graders-udsigt fra borgen, hvor Walt Disney siges at have hentet inspiration til eventyrslottet i Snehvide. Få en fornemmelse af livet som ridder.

Jeep safari
Vind i håret, den krydrede duft af pinjer i næsen og offroad-eventyr. Tag med på en uforglemmelig ekspedition i Femfingerbjergene i åben Landrover.

Landsbytur
Oplev stemningen i en cypriotisk landsby, og besøg Det Blå Hus, der indtil 1974 var diskret residens for Paulo Pavlides, bilimportør og juridisk rådgiver for ærkebiskop Makarios med ry for også at have forbindelser til mafiaen.

Cypriotisk aften
Ingen fuldendt ferie uden at have smagt traditionel mad og lokal vin. Tag med til gæstebud hos ægteparret Keziban og Cemal og få en i særklasse fornøjelig aften med slowfood, vin fra Paphos og cypriotisk dans under stjernebestrøet himmel.


Nicosia-tur
Tag med til den gamle by bag murene i verdens sidste delte hovedstad, kryds grænsen til den græskcypriotiske del til fods, og rejs hjem med oplevelsen af to vidt forskellige kulturer i bagagen.

Bjerglandsbyer i syd
Vil du også med på vores heldagstur gennem Troodos bjergene til den helt enestående panoramaudsigt fra fire højtliggende landsbyer på øens skovklædte tinder?

Skildpaddetur
Havets brusen, stjerner på nattehimlen og ynglende hunskildpadder. Tag med på
skildpaddetur, og få en unik naturoplevelse.

Famagusta-tur
Fra romersk bystat til nutidens forbudte by. Rundtur i Famagusta og omegn i hælene på den dramatiske historie om Middelhavets mest efterstræbte ø, siden kærlighedsgudinden Afrodite skyllede i land på sydkysten.

Tyrkisk bad
Prøv en sanseoplevelse for hele kroppen med vand, damp og bløde sæbebobler. Tag med i tyrkisk bad, og få en god start på ferien for både krop og sjæl.