done
Kontakt vores
kundeservice
telefonisk på
32 12 76 76
Se åbningstider
 Landsbystemning  Rolig atmosfære
 Balkon eller terrasse  Bungalowværelser
 Shuttleservice  Halvpension (tilkøb)
 Landsbystemning
 Rolig atmosfære
 Balkon eller terrasse
 Bungalowværelser
 Shuttleservice
 Halvpension (tilkøb)
Vejr og klima Bedømmelse
(Opdateres dagligt) (0 bedømmelser)

Fredfyldt hotel i hyggelig landsby mellem kysten og bjergene

The Olive Tree Hotel kombinerer ægte cypriotisk landsbystemning med muligheder for byoplevelser i Kyrenia. Hotellet ligger roligt i landsbyen Catalköy, syv kilometer fra Kyrenia, og hotellet tilbyder gratis shuttle bus til og fra den historiske havneby. På The Olive Tree Hotel kan du komme ned i gear og nyde en afslappende landsbyferie i bungalowværelser med balkon eller terrasse, dejligt poolområde og egen irsk pub.

Slap af ved poolen

The Olive Tree Hotel har et charmerende poolområde, hvor liggestole og parasoller inviterer til afslapning med en god bog efter en svømmetur i de blå bassiner. Rundt om poolområdet vokser træer og palmer, som sammen med hotellets grønne græsplæner og anlagte stier er med til at skabe en parkagtig stemning. Går du en tur gennem området, vil du blandt andet støde på roser og - selvfølgelig - oliventræer.

Værelser i bungalows

De simpelt, men hyggeligt indrettede værelser på The Olive Tree Hotel ligger alle i bungalows. Værelserne har egen balkon eller terrasse.

Morgenmad og gratis Wi-Fi

Morgenmad er med i prisen, når du bor på The Olive Tree Hotel, og halvpension kan tilkøbes. Har du behov for at holde dig opdateret på ferien, kan du benytte hotellets Wi-Fi, som er gratis på fællesområder. Ønsker du Wi-Fi på værelset, kan det tilkøbes.

Fitness, tennis og irsk pub

Har du lyst til at røre dig på ferien, er der adskillige muligheder på The Olive Tree Hotel. Hotellet har et veludstyret fitnesslokale med træningsmaskiner, som kan få sveden frem hos de fleste, og er det ikke nok, kan du sætte dig ind i varmen i hotellets sauna. The Olive Tree Hotel byder desuden på blandt andet bordtennis og tennis, ligesom hotellet har sin egen hyggelige irske pub, hvor bløde læderstole indbyder til at afslutte dagen med en iskold pint.

Cypriotisk landsbystemning

The Olive Tree Hotel ligger i den fredelige landsby Catalköy, som strækker sig fra kysten til de nærtliggende Femfingrebjerge, og beliggenheden mellem havet og bjergene giver byen en særlig stemning. Catalköy rummer flere arkæologiske udgravninger, og byen menes at have rødder helt tilbage til år 5000 f.Kr. Det er blandt andet her, de første tegn på tekstil- og potteproduktion på Cypern er fundet. Landsbyen har i dag ca. 600 indbyggere og byder på små, hyggelige butikker og restauranter. Catalköy ligger to kilometer fra stranden og syv kilometer fra Kyrenia, og The Olive Tree Hotel tilbyder gratis shuttle bus til både stranden og byen.

Grundpris: Morgenmad er inkluderet i prisen. Halvpension kan tilkøbes.

Prisliste

Pax:
Afrejse:
Afrejse fra og med:
Søg
Pax:
Afrejse:
Afrejse fra og med:
Søg