Aktuelle singlerejse:

Singlerejse for voksne sommerferie 2018

Singlerejse med børn Efterårsferie 2018

Singlerejser

Bliv en del af en helt særlig rejseoplevelse, som kombinerer det bedste ved at rejse alene med det bedste ved at rejse med andre. På singlerejser rejser du med andre singler, der, ligesom dig, også rejser alene og rejserne er tilrettelagt med fokus på det sociale, med plads til fællesskab, hyggeligt samvær og tid på egen hånd, alt efter dit behov.

Hos Turistrejser tilbyder vi to typer singlerejser: Singlerejser for voksne, der rejser alene og singlerejser med børn, som er for singleforældre, der har børn med på ferien. I 2018 går vores singlerejser til Kyrenia på Nordcypern. På begge rejser deltager en dansk rejseleder, som sørger for både det praktiske omkring rejsen og bidrager til det hyggelige samvær og fællesskab.

Singlerejser for voksne

Singlerejser for voksne er for voksne singler i alle aldre. På ferien tilbyder vi en række fælles aktiviteter og udflugter, som du kan vælge til og fra, som det passer dig. Undervejs kan du lære dine medrejsende bedre at kende. Mange vælger at spise sammen om aftenen og udveksle erfaringer fra dagens oplevelser. Det kan føre til morsomme og spændende samtaler, og nye venskaber kan opstå.

Singlerejser med børn

Singlerejser med børn er for singleforældre, der har børn i alderen 2-12 år med på ferien. Større børn fra 13 år og opefter er også velkomne, men betaler voksenpris. På singlerejser med børn er du på ferie med andre singleforældre, så der er rig mulighed for at du kan møde andre voksne, der også rejser uden partner. Børnene kan få nye legekammerater på rejsen, som også taler dansk. Vi tilbyder desuden særlige aktiviteter for børnene, så de med garanti kommer hjem med en masse gode oplevelser.

Nordcypern: en oplagt destination til singlerejser

Nordcypern byder på en fredfyldt atmosfære og autentiske ferieoplevelser, du ikke finder andre steder. Her er uspoleret natur og et charmerende folkefærd, der lever et tilbagelænet liv, du let lulles ind i som besøgende. Nordcyprioterne tager hjerteligt imod gæster og du vil med garanti opleve at føle dig velkommen – og i helt trygge hænder. Du kan nemt bevæge dig rundt alene uden at føle dig utryg eller overrumlet af påtrængende og anmassende sælgere, krejlere eller andre, der vil have fat i dig og dine penge. Mange finder det rart, at kunne udforske nærmiljøet, ligge i fred på strandene og slentre hjem i tusmørket uden at skulle bekymre sig om sikkerhed eller uønskede forstyrrelser. Derfor synes vi, at Nordcypern er den perfekte destination til vores singlerejser. Desuden får du et væld af gode spiseoplevelser på Nordcypern. De lokale råvarer er af høj kvalitet; sprøde grøntsager, lækre gedeoste, grillet kød og saftige oliven – altid veltilberedt og serveret med sans for den traditionelle madkultur, smagsnuancer og sæson. Priserne er lave – et helt måltid på en uformel gaderestaurant fås til under en halvtredser.

Endelig kan Cypern prale af at have Middelhavets bedste badevand – udpeget af Det Europæiske Miljøagentur. Turkisblå bølgeskvulp og krystalklart hav danner de perfekte rammer for både badning, dykning og slentreture i vandkanten. Omgivelserne på det nordlige Cypern er en oplagt og enestående destination til vores singlerejser.

Dansk rejseleder på alle singlerejser

På alle vores singlerejser fokuserer vi på personlig service, spændende fælles oplevelser og din frihed til at vælge, hvilke aktiviteter du ønsker at deltage i. For at sikre den personlige service har vi altid en rejseleder med på vores singlerejser. Rejselederen byder velkommen allerede i ankomstlufthavnen og vil desuden spise sammen med deltagerne de fleste aftener. Du kan spørge rejselederen om alt, der har med ferien og rejsemålet at gøre.

Bestil singlerejsen i god tid

I efteråret 2014 afholdt vi vores første singlerejse til Kusadasi i Tyrkiet, og det var en stor succes. Interessen for turen var overvældende, og pladserne blev hurtigt udsolgt.

I år har vi både singlerejser for voksne, og singlerejser med børn til Nordcypern. Det betyder, at endnu flere kan opleve denne populære rejseform. Men vi har fortsat et begrænset antal pladser på singlerejserne. Hvis du vil være sikker på at komme med, anbefaler vi derfor, at du bestiller din rejse i god tid.

Har du nogen spørgsmål om vores singlerejser, er du velkommen til at kontakte os. Skriv til kundeservice@turistrejser.dk eller ring til vores kundeservice på 32 12 76 76. Vi sidder klar til at hjælpe dig.